I WOULDN'T MIND

BLUES, PURPLES AND RIPPED DENIM

indlæg7

Sikke et vejr vi har idag, det har styrtet ned med regn hele dagen i Aarhus. Heldigvis var jeg på Aros hele formiddage og sidder nu bare og læser til eksamen. Det er egentlig rart at det regner udenfor, så er man ikke så træt af at sidde indenfor dagen lang. Jeg læser kunsthistorie på Aarhus Universitet og var derfor med en lille gruppe medstuderende og vores underviser en tur på Aros idag hvor vi gennemgik perioder og teoretikere ud fra to udstillinger på Aros. Den eksamen jeg skal op i er nemlig periodestudier som strækker sig dette semester fra ca år 1750 og frem til idag, derfor er der rigtig meget læsning og utroligt meget at holde styr på. Jeg synes, at det er ret uoverskueligt, så jeg ved ikke lige hvordan min eksamen kommer til at gå, nu må vi se. Dette billede er fra igår aftes hvor min kæreste og jeg var på vej op for at hente pizza. Min kæreste skal aflevere sit speciale om en uge så vi er begge begravet i bøger og derfor bliver maden nogle gange nedprioriteret i disse dage, men pizza er jo også lækkert i ny og næ.

Jeg er her iført Jakke fra Zara, t-shirt fra H&M, jeans fra topshop og sneakers fra nike.

Nu vil jeg smutte tilbage til bøgerne, der er nogle hundrede års kunsthistorie jeg lige skal have lært udenad. Jeg håber at i alle har en dejlig dag derude på trods af vejret, og at nogle af jer måske har bedre vejr end det er her. – Sara Marie

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I WOULDN'T MIND